fbpx
skip to Main Content

Cykelstafetten Spar Nord præsenterer Carlos Sastre Classic

Fantastisk cykelweekend i Triatland Rebild d. 2. – 3. September 2017

Lørdag d. 2. september – dagen før Cykelstafetten Spar Nord – hylder vi Carlos Sastre med et brag af et motionscykelløb.

På en sikret 16 km lang rundstrækning med 225 højdemeter pr. omgang får alle motionister nu muligheden for, at dyste med en Tour de France-vinder og med hinanden.

Ruten er udfordrende for alle deltagere – der er gode bakker – sjove nedkørsler og ikke mindst god mulighed for lidt sidevind.

Der er separate starter for herrer og damer.

Damerne kører 5 omgange á 16 km/80 km og herrerne kører 7 omgange á 16 km/112 km

Der er depot for enden af den store bakke op mod Rebild Porten (Rebildvej/Hulvejen).

Arrangør Henrik Kirk:

Det er vores ambition, at give alle cykelmotionister chancen for, at køre rigtigt cykelløb på en sikret rute – en rute hvor bilerne holdes tilbage og hvor deltagerne blot skal koncentrere sig om, at køre cykelløb

Henrik fortsætter ”Det bliver et fantastisk cykelløb og en sand fest i målområdet, hvor venner, bekendte og pårørende kan følge med og heppe på deres ”helte” de henholdsvis 5 og 7 gange den store bakke skal forceres” (1.150 m – 70 højdemeter – 6.1%).

Begrænset antal deltagere:

Carlos Sastre Classic er et helt unikt cykelløb, hvor der skal være god plads til alle deltagere – derfor en deltagerbegrænsning på 500 herrer og 250 damer.

Sikkerheden er helt i top – en del af Danmarks Sikreste Motionscykelløb-konceptet

Arrangør Ole Egeblad om sikkerheden:

”Ligesom med Cykelstafetten Spar Nord Triatland Rebild arrangerer vi Carlos Sastre Classic i tæt samarbejde med Rigspolitiets Idrætsforening. Den 16 km lange rundstrækning vil være bemandet og sikret så ALLE DELTAGERE KAN KØRE CYKELLLØB. Trafikken reguleres, så man ikke skal holde tilbage ved hajtænder, rundkørsler m.v. Man skal dog altid huske, at bruge sin sunde fornuft og cykle efter forholdene og de andre deltagere”. 

Arrangørernes sikkerhedsmotto er: VI PASSER GODT PÅ JER IMENS, AT I HAR DET SJOVT!

Carlos Sastre Classic afvikles dagen før Cykelstafetten Spar Nord Triatland Rebild og det giver deltagerne en helt fantastisk cykelweekend i Rebild.

Ole Egeblad: ”Vi ønsker, at skabe en helt unik cykelweekend som cykelmotionisterne vil prioritere højt og køre langt for, at opleve. Deltagerne får et af de helt sjældne motionsløb, hvor man ikke skal tage hensyn til bilerne begge dage. Lørdag er en Classic og søndag Hele Danmarks Cykelfest – hvis ikke jeg var arrangør, havde jeg sat kryds i kalenderen og booket mit værelse på Comwell Rebild Bakker for længe siden…”

Tilmeldingen er nu åben: https://cykelstafetten.com/carlos-sastre-classic/

Links: https://cykelstafetten.com/carlos-sastre-classic/

Facebook: https://www.facebook.com/Carlos-Sastre-Classic-1416973345026514/

Youtube: https://www.youtube.com/watch?v=0bpdhGICcB4&feature=youtu.be

Carlos Sastre Classic er en del af Cykelstafetten Spar Nord Triatland Rebild og arrangeres af RE SportEvent Group i tæt samarbejde med Rigspolitiets Idrætsforening.

For yderligere informationer kontakt venligst:

Ole Egeblad: 21130075 / ole.egeblad@cykelstafetten.com

Henrik Kirk: 27268765

Ruten til Carlos Sastre Classic: Start og mål ved Rebild Porten

Back To Top