fbpx
skip to Main Content

Carlos Sastre Classic og Cykelstafetten Spar Nord Rebild aflyses

 

Grundet et alt for lavt deltagerantal har arrangørerne efter samråd med sponsorer og Rebild Kommune valgt, at aflyse Carlos Sastre Classic og Cykelstafetten Spar Nord d. 2. September i Rebild.

 

Selv om der er 14 dage til afviklingen så er antallet af tilmeldte så lavt, at det ikke giver mening, at gennemføre den store cykelevent og arrangørerne tror ikke på det helt store ryk-ind de næste par uger.

 

Arrangør Ole Egeblad: ”Det er frygteligt ærgerligt, at jeg har været nødt til, at træffe beslutningen om en aflysning. Det er både overraskende og skuffende, at vi ikke har kunnet tiltrække flere deltagere”.

 

Cykelstafetten Spar Nord og Carlos Sastre Classic er et af de eneste motionscykelløb i Danmark, hvor deltagerne har førsteretten til vejene og alle biler holdes tilbage for, at cykelmotionisterne kan køre frit.

 

Ole Egeblad: ”Vi har et meget stort setup med mange Trafikofficials, MC-marshals, Hjemmeværnsfolk m.v. for, at give deltagerne Danmarks sikreste motionscykelløb ligesom vi regulere al trafik i området. Alt dette giver ingen mening med så få deltagere og, hvis det ikke er det som cykelmotionisterne i Nordjylland vil have så må vi jo blot tage det til efterretning”

 

Massiv konkurrence på cykeleventmarkedet

Igennem de seneste år er antallet af cykelevents nærmest eksploderet. De fleste weekender fra april til oktober er der mange tilbud til cykelmotionisterne og det presser alle arrangører. Kun de allerfærreste events har oplevet deltagerfremgang i 2018 og den tendens ser ud til, at fortsætte hen imod 2019.

 

Alle tilmeldte vil naturligvis få deres tilmeldingsgebyr refunderet.

 

 

For spørgsmål eller kommentarer kontakt venligst arrangørerne på info@cykelstafetten.com

 

 

Med venlig hilsen

 

Ole Egeblad

 

 

 

Back To Top