fbpx
skip to Main Content

Carlos Sastre – kunsten at række ud efter den umulige drøm

Hos enhver holdejer lever drømmen om føre en rytter til tops i Tour de France. Bjarne Riis og Team CSC var stærkt på vej i flere omgange. Først med Tyler Hamilton og Ivan Basso, siden med brødrene Schleck som stærke outsidere. Men da det endelig lykkedes for Riis at vinde verdens største cykelløb, var det med en mand, ingen for alvor troede kunne magte den opgave.

Carlos Sastre er til dato den eneste rytter, som på et danskejet hold har formået at vinde Tour de France, da den nu 42-årige spanier i 2008 udnyttede alle konkurrenternes taktiske rådvildhed på sagnomspundne Alpe d’Huez. Smukkere kunne dét sådan set ikke gøres.
Allerede inden det glansnummer havde Carlos Sastre dog slået sit navn fast som en luksusløjtnant af fineste kaliber på Team CSC. Hvem der end var nomineret som kaptajn, kunne regne med Sastres aldrig svigtende støtte i de høje bjerge. Faktisk kan den lille spanier se tilbage på en karriere med ikke færre end otte top 4 placeringer i henholdsvis Giro d’Italia, Tour de France og Vuelta España. Det er en bedrift, ikke mange matcher, men det er omvendt også typisk for Sastre, at det imponerende CV er blevet kørt i hus uden de voldsomme armbevægelser.

Efter karrierestoppet i 2011 har Sastre valgt at fokusere på familien, sine to børn og sin fars cykel-akademi, hvorfra han selv trådte sine første pedaler på raceren.
”Jeg nyder min familie og slapper så meget af som muligt. I mange år var jeg altid på farten, så nu er det på tide at give noget tilbage til dem,” lød det for tå år siden, da Cyclingtips talte med den afholdte spanier.

En tur til Danmark og det cykelbegejstrede publikum er der dog altid plads til.

 

2619770-carlos-sastre-gettyjpg

 

Back To Top