Sikkerheden har vores højeste prioritet. Ruten vil være delvist afspærret og højre vejbane hele ruten rundt vil være sikret for deltagerne.
Vi vil igen i 2017 have et samarbejde med Rigspolitiets Idrætsforening, som stiller op med race marshals på motorcykler fra MC Task Force og får det overordnet ansvar for deltagernes sikkerhed. Desuden vil vi have et stort antal uddannede trafik-officials. Det garanterer, at vi kan regulere trafikken og sikre afviklingen så sikkerheden er i top for deltagerne og borgerne oplever et minimum af gener.