fbpx
skip to Main Content

Tour de France vinderen Carlos Sastre og Cykelstafetten kommer til Triatland Rebild

Hele Danmarks Cykelfest – Cykelstafetten – kommer til Triatland i Rebild … og tager Tour de France vinderen fra 2008 Carlos Sastre med

Den første weekend i september 2017 kommer Danmarks mest unikke motionscykelløb til Triatland i Rebild Kommune, når det kuperede terræn lægger asfalt til cyklingens svar på løbernes DHL-Stafet – Cykelstafetten.

Cykelstafetten kombinerer den gode cykeloplevelse med socialt samvær, og alle kan være med. Og så kan du møde Carlos Sastre.

Lige dele folkefest og cykelløb
Deltagerne skal dyste i en holdstafet, som vi kender det fra DHL-Stafetten. Derfor indbyder cykelløbet til, at kollegaer, naboer eller venner kan stille op og dyste mod hinanden. Og mens holdkammeraten er på cyklen, bliver der rig mulighed for at hygge med andre deltagere og tilskuere i målområdet omkring Comwell Sport Rebild Bakker og turistbureauet, Rebildporten.

“For os har det været vigtigt, at det er lige så meget folkefest som cykelløb. Der er plads til alle, og formen med at cykle i stafet giver en helt særlig synergi. For mange motionister er det motiverende at have et mål at træne frem mod. Vi er derfor glade, hvis ’Cykelstafetten i Rebild’ er med til at motivere flere til at bruge cyklen som motionsform”, lyder det fra initiativtagerne Ole Reersted Egeblad og Henrik Andersen.

I juni måned havde Cykelstafetten debut under navnet MENY VM-Stafetten på VM-ruten i Rudersdal og cykelfesten blev så stor en succes, at man hurtigt besluttede sig for, at gøre Cykelstafetten landsdækkende.

– Efter Rudersdals succes på VM-ruten glæder vi os til, at byde Cykelstafetten velkommen til Rebild og det bliver også en helt unik oplevelse, at cykle med Carlos Sastre. Cykelstafetten og hele formatet, hvor alle kan være med ligger meget fint i tråd med vores visioner om Rebild som Triatland – Danmarks outdoor sportsdestination nr. 1. Cykelstafetten er en glimrende måde, at vise resten af Danmark hvor attraktivt et cykelterræn vi kan byde på, siger borgmester Leon Sebbelin.

Sikkerheden er i fokus
Afviklingen af ’Cykelstafetten i Rudersdal’ i Juni 2016 forløb uden uheld og netop sikkerheden ligger arrangørerne stærkt på sinde.

I 2017 vil vi igen have et samarbejde med Rigspolitiets Idrætsforening, som stiller op med race marshals på motorcykler fra MC Task Force og får det overordnet ansvar for deltagernes sikkerhed. Desuden vil vi have et stort antal uddannede trafik-officials. Det garanterer, at vi kan regulere trafikken og sikre afviklingen så sikkerheden er i top for deltagerne og borgerne oplever et minimum af gener.” fortæller Ole Reersted Egeblad og Henrik Andersen.

Cykelstafetten styrker Rebild Kommunes sundhedsvision
Kommunikations- og brandingkonsulent, Thomas Dahl Nordlund, hilser Cykelstafettens valg af destination velkomment.

– Rebild Kommune er Nordjyllands ”selvoplevet” sundeste kommune – en position vi med vores sundhedsvision 2025 hele tiden arbejder for at fastholde og udbygge via sunde tilbud og aktiviteter for borgerne. En folkelig cykel-event som Cykelstafetten bidrager perfekt til folkesundheden på en festlig og social måde, hvor alle kan være med. Vi håber samtidig, at så mange som muligt fra oplandet vil troppe op og deltage i den festlige begivenhed.

Fakta
• ”Cykelstafetten i Triatland Rebild” afholdes i weekenden d. 2. & 3. september 2017
• Cykelstafetten afvikles på en kuperet 14 km lang rute omkring Rebild Bakker
• Der køres i hold á 3 personer (M/K/Mix)
• Løbet varer 4 timer og deltagerne skal minimum køre én omgang hver
• Aldersgrænse: 16 år
• Hjemmeside: www.cykelstafetten.com
• Facebook: https://www.facebook.com/vmstafetten/
• Youtube kanal: https://www.youtube.com/channel/UCUtUMUOPJDL4RLJXDghXzRQ

Kontaktoplysninger:

Ole Egeblad
Tlf. 2113 0075 / mail: ole.egeblad@cykelstafetten.com

Henrik Andersen
Tlf. 2726 8765 / mail: henrik.andersen@cykelstafetten.com

Jane Bejlegaard Lindberg – Erhvervs- og turistchef
Tlf.: 9988 9180 | Mobil: 5082 5593

Mona Møller Carlsen – Destinationsudvikler
Tlf.: 9988 9004 | Mobil: 5084 8571

Om Cykelstafetten:
Cykelstafetten er et motionscykelløb for dig og dine venner, kolleger og familie. I stiller med et hold af tre personer i klassen kvinder, mænd eller mix. Hvert hold skal på fire timer cykle en ca. 14 kilometer lang rute så mange gange som muligt. Eneste krav til din deltagelse er, at du har en cykel og kører ruten mindst én gang. Det er helt op til de enkelte hold, hvor mange omgange man hver især kører, og hvor tit der skiftes rytter. Der vil være elektronisk tidstagning, og alle deltagere får et nummer med indbygget chip monteret på cyklen.

Back To Top